De ”gammeldags” solide dyder som kvalitet, tillid og troværdighed er drivkraften i Entreprenørfirmaet Kaj & Ib Christensen ApS. Sådan var det i 1990, hvor Kaj Christensen startede entreprenørvirksomheden i Tørring, og sådan er det i dag, hvor sønnen Ib Christensen har overtaget det fulde ejerskab af virksomheden.
Kaj Christensen er stadig aktiv hver dag, ligesom hans hustru, Inger Christensen, fortsat står for regnskabet i familievirksomheden.
I dag beskæftiger virksomheden syv fuldtidsansatte, der primært udfører entreprenørarbejde i og omkring Tørring.
• Gravearbejde
• Kloakarbejde
• Jord-, beton og støbearbejde
• Belægnings- og anlægsarbejde
• Vinterbekæmpelse
Virksomheden løser primært opgaver for virksomheder, det offentlige, boligforeninger og private i Tørring og i de omkringliggende byer. Hver eneste dag bestræber vi os på at gøre os fortjent til din og vores andre kunders tillid ved at udføre et solidt stykke arbejde i høj kvalitet.
Gennem årene har vi opbygget en solid maskinpark. Det betyder, at vi selv kan planlægge vores arbejdsopgaver med stor fleksibilitet og altid levere til aftalt tid.
I et samarbejde med Entreprenørfirmaet Kaj & Ib Christensen ApS er en aftale en aftale. Vi holder hvad vi lover, og vi gør, hvad vi siger.
Kontakt Ib Christensen på 40 41 67 70 eller ib@kaj-ib.dk hvis du ønsker at vide mere om Entreprenørfirmaet Kaj & Ib Christensen ApS eller vil spørge ind til en konkret opgave.
Klik og download artiklen om Entreprenørfirmaet Kaj & Ib Christensen ApS som pdf